Hartmann's søger regnskabsmedarbejder

Hartmann's søger regnskabsmedarbejder

Igennem de seneste år har Hartmann’s været på en succesfuld vækstrejse, som også har budt på implementeringen af et nyt ERP-system (BC365) og nye processer - og vi har ambitiøse planer for de kommende år.

I forbindelse med dette, søger vi nu at styrke vores virksomhed med en kompetent regnskabsmedarbejder til fuldtidsansættelse.

Som regnskabsmedarbejder i Hartmanns spiller du en central rolle i, at virksomheden kan fortsætte den succesfulde udvikling, vi har oplevet over de senere år. Du vil have en bred vifte af spændende opgaver og sammen med virksomhedens nye CFO, som du refererer direkte til, have ansvaret for at udvikle og forbedre økonomifunktionen ved at sikre høj kvalitet, gennemsigtighed og effektivitet.

Dine opgaver som regnskabsmedarbejder i Hartmann’s

Som regnskabsmedarbejder vil du være involveret i traditionelt bogholderi, løn og regnskab. Derudover vil du spille en central rolle i, sammen med virksomhedens CFO, at definere den fremtidige rolle af virksomhedens økonomifunktion.

Vi kan, i en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen med tiltrædelse hurtigst muligt, tilbyde dig gode ansættelsesforhold, fantastiske kolleger, løn efter kvalifikation, udviklingsmuligheder med følgende arbejdsopgaver:

Primære opgaver

* Styring og afstemning af debitorbogholderi.

* Styring og afstemning af kreditorbogholderi.

* Afstemning af bankkonti og lønposteringer.

* Momsrapportering.

Sekundære opgaver

* Medvirkende til udvikling, digitalisering og implementering nye værktøjer i økonomifunktionen i vores nye ERP-system (Business Central 365).

* Assistance ved udarbejdelse af årsregnskab.

* Enkelte månedlige og kvartalsvise rapporteringsopgaver.

* Afstemning af firmakreditkort og personale udlæg.

Kompetencer og erfaring

* Gerne +5 års erfaring med primære arbejdsopgaver som beskrevet.
* Uddannelse i regnskab/bogholderi eller lignende (erfaring tæller dog    højere).
* Stærk bruger af Office Pakken.
* Erfaring fra arbejde i nyere ERP-system, (Business Central 360 er en  fordel men ikke et krav).
* Erfaring fra en detail- eller smykkevirksomhed er et plus, men ikke et  krav.
* Overordnet kendskab til IFRS og almene regnskabsregler.
* Erfaring med at arbejde med eksterne revisorer.
* Kendskab til generelle regler og proces omkring lønhåndtering.
* Erfaring med at arbejde direkte med bank og betalingssystemer.
* Sproget i virksomheden er dansk men det er en fordel at kunne skrive  og læse engelsk.

    Om dig

    * Du føler dig tryg i et dynamisk miljø, hvor man skal kunne tilpasse og udvikle sit arbejde og sine opgaver.
    * Du føler dig tryg i en virksomhed med en direkte og åben tone.
    * Du evner at arbejde og skabe gode relationer på tværs af en organisation.
    * Du er selvstændig og tager ansvar for at udvikle dit område, processer og systemer.
    * Du har øje for detaljer og kvalitet i dit arbejde.
    * Du formår selv at sætte og opnå mål og deadlines.

      Vores kultur, vores verden

      Hartmann´s er en af Skandinaviens førende juvelerforretninger. Forretningen servicerer et internationalt kundeklientel, og vi sætter en ære i at give kunderne en unik oplevelse ud over det sædvanlige. Vi arbejder til stadighed på at være et skridt foran med faglig ekspertise og tidløst Skandinavisk design.

      Som medarbejder i Hartmann’s bliver du en del af en kultur, branche og virksomhed som de færreste får chance til at stifte bekendtskab med. Vi er på en spændende vækstrejse, hvor der foruden ambitioner også gives plads til diversitet, personlighed og til at lære noget nyt.

      Vi er en virksomhed, som altid har travlt og mange projekter i gang, og derfor er det en forudsætning, at du trives i et dynamisk miljø med et meget højt tempo.

      Og så har du selvfølgelig en ren straffeattest.

      Har du spørgsmål til stillingen, kontakt venligst CFO Rasmus Mars på 53 69 55 89.

      Ansøgning og CV skal være på dansk og sendes til job@hartmanns.com.

      Samtaler vil blive afholdt løbende.

      Skriv venligst i din ansøgning, hvor du har set jobopslaget.

      Åbningstider

      Se åbningstider
      • Mandag 10.00-17.30
      • Tirsdag 11.00-17.30
      • Onsdag-torsdag 10.00-17.30
      • Fredag 10.00-17-30
      • Lørdag 10.00-14.00

      Bliv kontaktet

      Kom ind i butikken og få ekspertrådgivning af en af vores medarbejdere.

      Ønsker du at blive kontaktet af en salgsmedarbejder udfyld da venligst nedenstående.

      .