Indgravering – Hartmann's

Indgravering

Smykker bliver endnu mere personlige og et evigt minde om et højdepunkt i Jeres liv med en personlig indgravering. Måske ønsker I at forevige Jeres første møde i forlovelsesringene, og Jeres bryllupsdag i Jeres vielsesringe eller Jeres børns fødselsdage i en armring.

Hos Hartmann’s tilbyder vi indgravering af smykker, som er købt hos os, og når I køber jeres forlovelses- eller vielsesringe hos Hartmann’s, er standard navne-indgravering inkluderet i prisen. Indgravering med specielle designs og specielle ønsker kan naturligvis tilkøbes.

Der er uendelige muligheder for at tilføje Jeres smykker noget helt særligt og vi hjælper Jer gerne med vores erfaring, så det bliver præcis, som I drømmer om.

Den klassiske indgravering (billede af indgraverede ringe)

Indgravering af ringe er en skik, der stammer helt tilbage fra middelalderen, hvor det bl.a. var digte, der udgjorde kærlighedserklæringen både uden på og inde i ringene.

Indgraveringer i smykker er stadig meget populære og en enkel måde, at gøre et smykke personligt på – med navne datoer, symboler eller romantiske citater.  

Især forlovelses- og vielsesringe benytter indgraveringer. Typisk graveres ringene indvendigt, så teksten kun er læsbar, når I ikke bærer ringen.

Ved indgravering af vielsesringe er der lang tradition for, at brudeparret vælger at få indgraveret ægtefællens navn samt datoen for brylluppet – kvindens navn i mandens ring og mandens navn i kvindens ring.

I de senere år er det imidlertid også blevet udbredt at gravere ringene udvendigt, så teksten er synlig, når ringen sidder på fingeren. 

Vær opmærksom på, at der som regel kun er plads til omkring 12-15 tegn i forlovelses- og vielsesringe.

Indgravering i højeste kvalitet

Vi arbejder sammen med Københavns bedste gravører - erfarne fagfolk der med stor ekspertise og omhyggelighed sørger for at frembringe den smukkeste gravering i Jeres smykker.

Indgravering kan bestilles samtidig med køb af Jeres smykke eller udføres, når I ønsker det. Fra bestilling til levering går der typisk 14 dage.

Ligesom både placeringen af graveringen og valget af tekst giver Jer mange muligheder for at gøre ringene unikke, så er det også muligt at vælge forskellige skrifttyper.

Måske foretrækker I skråskrift, der minder om personlig håndskrift? Eller er I til de mere enkle, trykte bogstaver?

Den skjulte underside i vielsesringen, er Jeres hemmelighed. Indgravér datoen for Jeres første date eller for vielsen. Der kan også indgraveres et symbol eller en tekst, der har en særlig betydning for Jer, og som kun I kender til.

Graveringer er typisk på indersiden, men kan også gøres rundt om kanten.

 

 

 

 

Åbningstider

Se åbningstider
  • Man + Tirs 10.00-18.00
  • Ons + Tors 10.00-18.00
  • Fredag 20/12 10.00-19.00
  • Lørdag 21/12 10.00-16.00
  • Søndag 22/12 11.00-16.00

Bliv kontaktet

Kom ind i butikken og få ekspertrådgivning af en af vores medarbejdere.

Ønsker du at blive kontaktet af en salgsmedarbejder udfyld da venligst nedenstående.

.