Forlovelsesringe med ovale diamanter

Forlovelsesringe med ovale diamanter er blevet et populært valg for par, der ønsker et elegant og moderne udtryk.

Den ovale diamant hører til de såkaldte fancy cut slibninger og giver ringen et karakteristisk og eksklusivt udtryk. Ovale diamanter er typisk prissat lavere end en rund diamant i samme caratstørrelse, fordi rådiamanten kan udnyttes mere optimalt under slibningen.

Resultatet er en smuk og karakterfuld diamant, som giver forlovelsesringen et personligt og elegant udtryk.

Forlovelsesringe med ovale diamanter
Gå direkte til resultatlisten

Filtrer

Hvad siger vores kunder?

"Besøgte butikken komplet uvidende om forskellige typer forlovelsesringe og diamanter. Fik en grundig gennemgang af de forskellige ringtyper, diamanter og vi kunne i fællesskab finde det helt rigtige valg til min forlovede."
Martin H.
"Venligt personale, meget hjælpsomme, stort udvalg og gode priser. Vi landede en torsdag og blev gift onsdagen efter. Brugte hele fredagen på at shoppe ringe, og dette sted havde klart det bedste udvalg, den venligste service og de bedste priser i byen."
Eric W.
"Jeg bestilte en forlovelsesring og det lykkedes selv med kort varsle at have den klar dagen før frieriet. Jeg fik god service også efterfølgende da ringen skulle tilpasses. Høj kvalitet og service. Her er endnu et eksempel på at man før hvad man betaler for."
Emil H.

Ofte stillede spørgsmål

Hvilket design skal jeg vælge til en forlovelsesring?

Når du leder efter en forlovelsesring, vil du ofte møde tre klassiske designs: solitaireringen, 3-stensringen og rosetringen. De har hver deres udtryk, og et godt sted at begynde er at se på, hvilke smykker hun allerede bærer, og hvad der kendetegner hendes stil.

Hvad er en solitairering?

Solitaireringen lader én diamant være i centrum og har et enkelt, tidløst udtryk. 

Er hendes stil enkel og klassisk, kan solitaireringen være et naturligt sted at starte. En klassisk ring, der fortæller historien om ”den eneste ene”. 

Hvad er en rosetring?

Rosetringen har en krans af mindre diamanter omkring centerstenen, der fremhæver diamanten i midten og tilfører ekstra brillans.

I en rosetring kan stenen være rund eller have Fancy Cut - altså være firkantet, dråbeformet eller oval, hvilket kan give den et mere nutidigt look.

Hvad er en 3-stensring?

I 3-stensringen flankeres den midterste diamant af to sidesten, som giver ringen mere fylde og et mere moderne look.

3-stensringen symboliserer med sine 3 diamanter; fortiden-nutiden-fremtiden. 

Vores 3-stensringe fås både med runde brillanter samt ovale diamanter og smaragdslebne diamanter.  

Hvad skal en forlovelsesring koste?

Det kommer an på dine valg og ønsker, men at der skal bruges 3 månedslønninger er i hvert fald en skrøne og mange finder den helt rigtige ring til et sted mellem 25-50.000kr. 

Hvor mange carat skal diamanten i en forlovelsesring være på?

Carat er måleenheden for en diamants vægt. Én carat svarer til 0,20 gram og forkortes ct. 

De fleste vælger en diamant mellem 0,30 og 0,70 ct. til deres forlovelsesring.

Er det naturlige diamanter eller lab grown?

Hartmann’s forhandler udelukkende naturlige diamanter. Naturlige diamanter er dannet dybt i jorden over milliarder af år under ekstreme forhold. Det gør dem til unikke naturfænomener, og mange finder værdi i den historie og sjældenhed.

Naturlige diamanter har historisk haft en mere stabil gensalgsværdi end laboratoriedyrkede, som falder hurtigere i pris, fordi de kan produceres i større mængder. Naturlige diamanter anses som betydningsfulde arvestykker som går i arv til næste generation og bærer på følelse, værdi og oprindelse.

Hvilken hånd og finger skal forlovelsesringen sidde på?

Forlovelsesringen bæres ofte på venstre hånds ringfinger, mens der i Danmark er tradition for at bære vielsesringen på højre hånd. Placeringen er dog et personligt valg.

Nogle kvinder vælger at bære forlovelsesringen og vielsesringen sammen på samme finger – også kaldet stacking. Ønsker du dette, er det en god idé at prøve ringene sammen, så ædelmetal, bredde og design harmonerer, og ringene sidder behageligt ved siden af hinanden. De behøver ikke være ens, men skal supplere hinanden og passe til din stil.

Hvad er forskellen på forlovelsesring og vielsesring?

Forlovelsesringen gives ved frieriet som et symbol på kærligheden og ønsket om en fælles fremtid. Vielsen følger ofte et til to år senere, og i tiden op til vælger parret de vielsesringe, som de udveksler på bryllupsdagen.

Bør jeg vælge guld eller platin?

Hos os kan du både få gulguld, hvidguld og platinringe. 

De fleste af vores forlovelsesringe fremstilles i 18 kt. gulguld eller hvidguld. Guldet indeholder 75 % rent guld, mod normalt 58,5 % i 14 kt. guld. I gulguld giver det højere guldindhold en varmere og mere fyldig gylden farve.

Når du vælger ædelmetal, er det en god idé at tage udgangspunkt i de smykker, hun allerede bærer. 

Hvidguld er typisk belagt med rhodium for at give den klare, hvide overflade, og belægningen kan få behov for at blive fornyet.

Platin er endnu mere holdbart end guld, men koster også mere og derfor ses det oftere i vores Icons- og Prestige smykker.

Skal begge parter have en forlovelsesring?

Nej, der er ingen regel, men langt de fleste vælger traditionel fordeling med 1 forlovelsesring til kvinden og 2 vielsesringe, 1 til manden og 1 til kvinden. 

Hvad hvis hun siger nej?

Hos Hartmann's garanterer vi et JA, eller pengene tilbage på din forlovelsesring.

De 3 mest populære designs

Og dermed mest populære valg igennem tiderne. Solitaireringen, rosetringen og 3-stensringen.

Karakteristik: Enkelt design og 1 større diamant

Solitaireringen

Karakteristik: 1 større diamant omkranset af små brillanter

Rosetringen

Karakteristik: 3 diamanter hvoraf den midterste er størst

3-stensringen

Hvad skal man vælge, når det kommer til diamantens størrelse. Er det ”big is beautiful” eller ”less is more”?

Diamantens størrelse måles i carat – jo højere carat, jo større er stenen. Hvad den typiske præference er, er meget individuelt, dels pga. personlig smag og stil, men også pga. pris.

Jo højere carat, jo højere er prisen. Men det skal slås fast, at man kan sagtens få en meget flot ring med en mindre carat. Her vil blandt andet håndværket, f.eks. fatningen af stenen have en betydning. En af vores mest populære forlovelsesringe er solitaireringen ”Copenhagen Star”. Specielt for denne ring er det stjerneformede greb om diamanten, der giver den fylde og som gør, at stenen synes større. 

Også de diamanter, der er såkaldt ”Fancy Cut” er slebet på en sådan måde, at de optisk kan se ud af mere end en klassisk rund brillant i samme størrelse. Her taler vi om bl.a. ovale, firkantede, dråbeformede og hjerteformede diamanter.

Fancy Cut diamanter giver dig cirka 30% mere diamant for samme budget, sammenlignet med den klassiske runde diamant i samme carat-størrelse.

Hvis du er i tvivl så husk, at du altid er velkommen til at booke rådgivning til valg af forlovelsesringen. Det er uforpligtende og uden beregning.

Den rigtige størrelse forlovelsesring

Allerbedst er det jo, hvis forlovelsesringen passer hende, når den bliver sat på hendes finger. Second best at den er en lille smule for stor, så den kan glide ned over fingeren.

Et lille trick

Prøve en af de ringe, hun går med. Da mandens fingre oftest er større en kvindens, markerer du stedet på eksempelvis lillefingeren, hvor ringen stopper. I butikken kan vi hjælpe dig med at prøve vores ringmål, indtil vi finder den samme ringstørrelse.

Placer ringen på cirklen og juster størrelsen til det passer.

Bemærk: det er indvendige mål der angives

Book rådgivning

Ovale forlovelsesringe

Der er noget særligt ved en oval diamant. Den har et roligt, elegant udtryk, og den fanger lyset på en måde, der synes levende, når hånden bevæger sig. For mange er det netop balancen, der gør en oval forlovelsesring til det rigtige valg. Den er klassisk nok til at følge hende hele livet, og samtidig personlig nok til at føles som hendes helt særlige. Hos Hartmann’s arbejder vi med diamanter og ædelmetaller i høj kvalitet, og vi rådgiver dig gennem valget, så du kan stille spørgsmålet med ro i maven.

Hvorfor vælge en oval forlovelsesring?

Den ovale slibning giver et aflangt udtryk, som ofte får diamanten til at virke større set oppefra, uden at ringen visuelt bliver tung i sit udtryk. Den kan være blød og romantisk i en klassisk fatning, og mere tydelig, hvis den kombineres med en strammere ringskinne eller side-diamanter. Ovale diamanter hører til det, man kalder Fancy Cut, altså slibninger, der ikke er runde brillanter, og hvor slibningen i høj grad er med til at definere ringens karakter. Søger du internationalt, vil du også se betegnelsen “oval engagement ring”, men valget handler i praksis om det samme - en oval diamant, der skal sidde smukt og føles rigtig på hendes hånd.

Sådan vælger du en oval forlovelsesring, der passer til hende

Start med hendes smykkestil, ikke med carat

Det mest sikre udgangspunkt er hendes hverdag. Er hendes smykker enkle og diskrete, eller mere iøjnefaldende? Bærer hun gult guld, hvidguld eller en varmere guldfarve som rosa guld? Når vi rådgiver, kigger vi efter en rød tråd i hendes samling, så din ovale forlovelsesring føles som et naturligt “ja” for hende. Hvis du er i tvivl om, hvad der er et sikkert udgangspunkt, kan det hjælpe at se de mest populære forlovelsesringe og mærke efter, om hun hælder mod det helt klassiske, det romantiske eller det mere moderne. Tag gerne et foto med af hende - eventuelt et hvor hendes hænder er synlige.

Vælg den ovale slibning med øje for brillans

Med en oval diamant er slibningen afgørende, fordi det er slibningen, der skaber diamantens brillans. To ovale diamanter kan se ret forskellige ud, selv når de på papiret ligner hinanden. Vi kigger blandt andet på, hvordan lyset reflekteres  i diamanten, og om den har et balanceret spil, når den drejes. 

Hvis du stadig overvejer, om en oval forlovelsesring er den rigtige retning, kan det være rart at sammenligne med andre klassiske valg. Du kan gå på opdagelse i forlovelsesringe i forskellige designs og stenslibninger og se, hvordan udtrykket ændrer sig fra slibning til slibning, og fra ring til ring. Det giver ofte en bedre mavefornemmelse, også selvom du ender med at vende tilbage til den ovale.

Hvilken indfatning klæder en oval forlovelsesring?

Indfatningen er den detalje, der får en oval diamant til at “lande” rigtigt på hånden. En klassisk solitairering med greb løfter diamanten en smule og giver luft og lethed omkring den. En rosetindfatning, hvor mindre diamanter omkranser centerdiamanten, kan give mere volumen og et mere romantisk udtryk, og den ovale form fungerer særligt smukt i rosetdesign. 

Ønsker du et mere symbolsk design, kan en tre-stensring være et stærkt valg, hvor diamanterne traditionelt forbindes med fortid, nutid og fremtid. Du kan her vælge at lade de to sten, der flankerer den ovale diamant være runde brillanter eller ovale.

Hvis du tænker, at hun gerne vil have flere diamanter i sin ring, kan du vælge et design med diamanter ned langs ringskinnen. 

Vælg ædelmetal efter både stil og slidstyrke

Hos Hartmann’s arbejder vi med 18 karat guld og platin. 18 karat guld er en klassiker i forlovelsesringe. Gult guld og rosaguld kombinerer en smuk glød i metallet med diamantens kølige udtryk, og en hvidguldsring understreger diamantens farve. Platin er et meget slidstærkt ædelmetal, og det kan være et oplagt valg, hvis du ønsker et køligere udtryk, eller hvis ringen skal bære en større diamant.

Det vigtigste er, at metallet understøtter diamantens udtryk og hendes personlige stil. Derfor bruger vi tid på at lade dig se forskellen med egne øjne og mærke, hvordan ringens vægt og finish opleves på fingeren.

Gør ringen personlig med sjældenhed og fortælling

Nogle forelsker sig i den helt klassiske hvide diamant, andre vil have en diamant med en farvenuance eller en sjælden signatur. Hartmann’s er Argyle Pink Diamonds Select Atelier, og Argyle-minen er kendt for de ekstremt sjældne pink diamanter, som i dag er blevet endnu mere eftertragtede efter minens lukning. De lyserøde diamanter fra Argyle kan give et smukt samspil med et romantisk touch, når de sidder ved siden af en oval diamant i en trestensring. Du kan opleve forlovelsesringe med Argyle Pink diamanter, hvis du vil se, hvordan den ovale diamant får et mere personligt udtryk, når farven spiller med.

Håndværk, vurdering og tryghed i beslutningen

Vores tilgang er enkel. Diamanter skal ses, opleves og prøves, før det føles rigtigt. Vi vurderer diamanter direkte fra de  internationale markeder, og kun en lille del af dem, vi ser, ender med at blive sat i Hartmann’s smykker. Når designet tager form, arbejdes der i flere led, fra 1:1 model og tekniske tegninger til formgivning og håndfatning. Det er her, en oval diamant får sin endelige karakter, fordi små valg i indfatning og finish afgør, om ringen føles let, harmonisk og sikker at bære.

Det praktiske skal også spille. Mange starter deres overvejelser 8-12 uger før frieriet, så der er tid til at finde det rigtige design og tilpasse, hvis det er nødvendigt. Og hvis ringstørrelsen ikke rammer perfekt første gang, er det helt normalt, og noget vi rådgiver om, så pasformen bevares i det konkrete design. Vi møder dig, hvor du er, uanset om du kan alle begreberne, eller bare ved, at det her skal gøres ordentligt.

Style: sådan kan en oval forlovelsesring bæres

En oval diamant er nem at style, fordi den både kan stå alene og indgå i et mere samlet look. Til hverdag er den smuk med rene linjer og er en enkel ring, uden for mange detaljer omkring. Til fest kan den ovale diamant få ekstra liv sammen med øreringe eller et vedhæng med hvide diamanter, hvor lyset “taler samme sprog”. Hvis I allerede tænker frem mod bryllupsdagen, kan du også se eksklusive bryllupssmykker der komplementerer din forlovelsesring og skabe et udtryk, der hænger sammen uden at blive for meget.

Det vigtigste er, at ringen passer ind i hendes liv. En oval diamant kan være både diskret og iøjnefaldende, alt efter indfatning, diamantslib, diamantfarve og guldfarve. Nogle foretrækker en højere indfatning, som giver mere lys under diamanten, andre vælger en lavere indfatning, der føles mere “tæt på hånden” i hverdagen. Når du ser ringene i virkeligheden, bliver det hurtigt tydeligt, hvilket design, der matcher hende bedst.

Book personlig rådgivning, og tag det næste skridt i ro

En oval forlovelsesring er sjældent et impulskøb, og den skal heller ikke føles sådan. Når du besøger os i Bredgade, møder du smykkespecialister med næsten 200 års samlet erfaring og et af Nordens største udvalg af klassiske designs i forlovelsesringe. Vi hjælper dig med at sammenligne diamanter, forstå forskelle i slib klarhed og indfatning og finde et design, der kan bære jeres historie videre. Mange vælger også at tænke fremad allerede her og se på matchende vielsesringe til din forlovelsesring, så helheden bliver smuk fra frieri til bryllup og videre.

FAQ om ovale forlovelsesringe

Hvordan adskiller en oval forlovelsesring sig fra en rund brillant?

Den største forskel er udtrykket. Den runde brillant er helt klassisk og meget symmetrisk, mens den ovale diamant er mere moderne og giver længde til fingeren. En oval diamant vil opleves som større set oppefra, fordi den dækker mere af fingeren. Det er især slibningen, der afgør, hvor levende diamantens brillans bliver. Derfor anbefaler vi altid at se flere ovale diamanter i virkeligheden, før du beslutter dig.

Kan en oval diamant være sværere at vælge, hvis jeg ikke ved noget om diamanter?

Nej, ikke når du får den rigtige hjælp. Det, du primært skal fokusere på, er hvordan den ‘taler til dig’, og det samlede udtryk på hånden. Vi er eksperterne og guider dig i, hvad du skal kigge efter, blandt andet hvordan lyset reflekteres, og hvordan diamanten “lægger sig” i indfatningen. Målet er, at du forstår dit valg, også selvom du ikke har købt diamantsmykker før.

Hvad hvis ringstørrelsen ikke passer, når jeg frier?

Det er en af de mest almindelige bekymringer, og den er helt reel, især hvis frieriet er en overraskelse. I de fleste tilfælde kan ringstørrelsen justeres efterfølgende, og vi rådgiver dig om, hvad der er muligt i netop det design, du vælger, så pasform og æstetik bevares. Det vigtigste er, at du kan stille spørgsmålet med en ring, der føles rigtig, og som ikke er for lille, så den kan glide ned over hendes finger, og så tager vi resten sammen bagefter.