Solitaireringe

Solitaireringen, eller prinsessering som den også kaldes, er en enkelt diamant, der er fattet i en ringskinne. Det er et feminint og klassisk smykke.

Det tidløse og klassiske karaktertræk i solitaireringen understreger diamantens skønhed og får den i centrum for opmærksomheden.

Solitaireringen er et yndet valg som forlovelsesring – måske derfra tilnavnet ’prinsessering’ stammer?

Solitaireringe
Gå direkte til resultatlisten
Materiale:
Pris:

Filtrer

Anledning
Carat
Sten/perle
Slib
Materiale
Størrelse
Pris

Hvad siger vores kunder?

"Besøgte butikken komplet uvidende om forskellige typer forlovelsesringe og diamanter. Fik en grundig gennemgang af de forskellige ringtyper, diamanter og vi kunne i fællesskab finde det helt rigtige valg til min forlovede."
Martin H.
"Venligt personale, meget hjælpsomme, stort udvalg og gode priser. Vi landede en torsdag og blev gift onsdagen efter. Brugte hele fredagen på at shoppe ringe, og dette sted havde klart det bedste udvalg, den venligste service og de bedste priser i byen."
Eric W.
"Jeg bestilte en forlovelsesring og det lykkedes selv med kort varsle at have den klar dagen før frieriet. Jeg fik god service også efterfølgende da ringen skulle tilpasses. Høj kvalitet og service. Her er endnu et eksempel på at man før hvad man betaler for."
Emil H.

Tilmeld dig vores nyhedsbreve

Få nyhedsbrev om nyheder, kampagner, tilbud og invitationer til særlige events. Du kan til enhver tid afmelde nyhedsbrevet.

Solitaire ringe

Der er noget særligt ved en ring, der ikke behøver at forklare sig selv. En solitaire ring samler opmærksomheden i ét roligt punkt - én enkelt diamant, som får plads til at vise sin brillans, og et design, hvor hver linje er gennemtænkt. Designet har været kendt i århundrede og kaldes også for “prinsessering” på grund af sit fine, feminine udtryk. 

Når du vælger en ring til et frieri, vælger du ikke kun et smykke til nu. Du vælger et stykke håndværk, der skal bæres videre og får betydning resten af livet. Det er derfor en god ide, at vælge kvalitet og tidløst design, så forlovelsesringen kan holde resten af livet.

Hvad gør en solitaire ring så tidløs?

En solitaire ring er i sit udtryk enkel-  én centralt placeret diamant, som oftest er løftet i indfatningen og holdes af ringskinnens design. På dansk møder du også ordet solitairering, og det dækker netop den klassiske idé om, at diamanten står alene, men aldrig alene i kvalitet og betydning.

Det er også derfor, solitaire ringe ofte vælges som forlovelsesringe. De fungerer i hverdagen, de klæder mange forskellige stilarter, og de kan nemt tænkes sammen med en vielsesring senere. Hvis du er i den tidlige del af rejsen med at vælge en forlovelsesring og gerne vil have et samlet overblik, har vi lavet en guide til forlovelsesringe, som tager dig trygt gennem de vigtigste valg.

Sådan vælger du en solitaire ring

1. Start med hendes stil

Hvad er hendes stil?Kig på de smykker, hun allerede bærer - er udtrykket enkelt og klassisk, individualistisk eller mere romantisk og detaljerigt? Læg også mærke til de ringe, hun bruger i dag, om de er smalle eller har mere volumen, og om hun typisk vælger gulguld eller hvidguld. Er de enkle, underspillede og bredt anvendelige eller skaber de blikfang og viser megen personlighed? 

Den smukkeste ring, er den der føles og synes naturlig på hånden, også når nyheden har lagt sig.

Tænk også på hendes hverdag. Bruger hun hænderne meget, arbejder hun aktivt, eller er ringen primært et smykke, der bæres til alt fra kontor til weekend? 

En solitaire ring kan designes både diskret og mere iøjnefaldende, og det handler om at ramme et udtryk, hun vil have lyst til at bære hver dag.

2. Diamantens form, fra klassisk brillant til princess cut

Formen på diamanten ændrer ringens karakter mere, end mange tror. Den runde brillant er det klassiske valg, fordi den er skabt til at give maksimal brillans. Det er også det slib, som er mest eftertragtet og efterspurgt, og dermed ofte dyrere. Hvis du vælger en diamant med en anden form, kaldes det et fancy cut slib, og her kan en princess cut diamant eller en cushion cut diamant,tilføre et rigtig flot udtryk til solitaireringen. Både princess cut og cushion cut diamanter er firkantede slib, forskellen er primært silhuetten. Hjørnerne er afrundede på en cushion cut, så den minder om en pude - deraf navnet.

Solitaireringe med princess cut diamanter har et mere moderne look, men stadig meget klassisk qua der kun sidder en enkelt diamant. 

I praksis handler det om, at diamantens slibning og indfatning skal arbejde sammen, så lyset kan bevæge sig smukt gennem facetterne.

3. Indfatningen sætter tonen

Indfatningen er ringens arkitektur. I en solitairering løftes diamanten oftest en smule fra ringskinnen med greb, og netop antallet og placeringen af disse greb har indflydelse på udtrykket. En indfatning med seks greb kan give et stjerneagtigt præg, mens fire ofte fremstår mere stramt og moderne. De fire greb kan også give et forskelligt design alt efter om grebene følger ringskinnen (se Hartmann’s Signatur Solitaire serie)  eller om de sidder twistet som i “Copenhagen Dream” og “Copenhagen Timeless”. Hvis det lyder som noget for dig med 6 greb, så har vi lavet en meget populær serie, vi kalder “Copenhagen Star” og som du kan se her. 

Selve ringskinnen kan være rund, flad eller have facetter, og der kan være isat  mindre diamanter langs ringskinnen som giver ekstra glans, uden at tage fokus fra centerdiamanten. Hvis du er i tvivl, hjælper vi dig med at se forskellen i hånden, for det er her, detaljerne bliver tydelige.

4. Solitaire ring i gulguld eller hvidguld?

Metallet er ikke bare en ramme, det er en del af ringens samlede udtryk. Gulguld og rosaguld giver varme og kan føles mere klassisk, især hvis hun allerede bærer guld i sin daglige samling. Mange oplever, at gulguld også giver en smuk kontrast til en hvid diamant, fordi tonen i metallet fremhæver diamantens klare lys. 

Hvis du allerede hælder mod det varme udtryk, kan du opdage vores solitaireringe i gulguld.

Hvidguld giver et mere køligt, skandinavisk udtryk og undrestøtter diamantens farveløse tone. Det kan også være et oplagt valg, hvis hun normalt bærer smykker i “hvide” metaller, og hvis du ønsker et design, der fremstår roligt og moderne på samme tid. Du kan se vores udvalg af solitaireringe i hvidguld.

5. Kvaliteten sidder i diamantens slibning, klarhed og oprindelse

En diamant vurderes og klassificeres ud fra de 4 C’er,. Det er kvaliteten af slibningen, der afgør, om diamanten får liv, og om lyset brydes, så brillansen bliver smuk og balanceret. En perfekt slebet diamant vil reflektere lyset rundt på flere facetter før det kommer ud - det er det, der giver brillansen i en diamant. En dårlig slebet diamant, eller en diamant med mange indslutninger (en dårlig klarhed) vil bryde lyset, så det ikke kommer ud af diamanten på en optimal måde.

Carat er vægtenheden, og én carat svarer til 0,20 gram, men værdien stiger ikke proportionelt jo større diamanterne bliver. Værdistigningen er mere ekspotentiel,, fordi større diamanter er mere sjældne, og derfor mere kostbare.

Hos Hartmann’s har vi tæt dialog med leverandørerne og vi arbejder uden fordyrende mellemled. Kollektionerne bygger på, at designet tager udgangspunkt i den konkrete diamant. Kun omkring 2 procent af de diamanter, vi får til gennemsyn, lever op til vores kvalitetskrav, og bliver indkøbt til vores smykker. Vi arbejder med både 1:1-voksmodel og CAD-CAM som en del af processen, før håndfatningen afslutter smykket.

Tryghed handler også om ansvarlighed. Vi følger Kimberley-processen og Hartmann’s er medlem af Responsible Jewellery Council. Når du står med ringen i hånden, skal du kunne mærke roen i beslutningen og vide, at både materialer og håndværk er tænkt hele vejen igennem.

Sådan styler du solitaire ringe i hverdagen

En solitaire ring er skabt til at kunne bæres alene, men bæres med andre ringe - eksempelvis en vielsesring. . Hvis hun kan lide et enkelt udtryk, kan ringen sidde alene på fingeren og få plads. Hvis hun derimod kan lide lag og kombinationer, kan du tænke frem mod at finde en vielsesring, der matcher din forlovelsesring, så de to ringe føles som én samlet helhed.

Overvej også, hvordan hun normalt klæder sig. Til en stilren skjorte, strik og en rolig farvepalette fremstår hvidguld ofte meget naturligt. Til varme toner, læder og klassiske snit kan gulguld give en mere levende kontrast. Det vigtigste er, at ringen ikke føles som noget, der kun passer til særlige dage. Den skal passe ind, også når dagen er helt almindelig.

Oplev solitaire ringe i vores butikker i København

Vi har arbejdet med fine jewellery siden 1997, og i Bredgade har vi i årtier hjulpet kunder med at vælge smykker til livets store øjeblikke. Du kan booke en personlig tid og få privat rådgivning, hvor du ser diamanterne tæt på, prøver ringene og mærker forskellen på indfatninger, ringskinne og metaller. Hvis du også vil sammenligne med andre stilarter, kan du se alle vores forlovelsesringe og finde den retning, der føles rigtig, før du beslutter dig.

FAQ om solitaire ringe

Hvad er forskellen på en solitaire ring og en ring med flere diamanter?

En solitaire ring har én central diamant som tydeligt fokuspunkt, mens ringe med flere diamanter ofte fordeler glansen langs ringskinnen eller omkring en centerdiamant, enten som rosetringe, 3-stensringe eller allianceringe. 

Forskellen handler ikke om “mere eller mindre diamant”, men i langt højere grad om om udtryk. Solitaire er rolig og klassisk, mens flere diamanter ofte giver et andet blikfang, et mere moderne udtryk eller et romantisk pift.

Er en prinsessering et godt valg til forlovelse?

Ja, hvis det er en tidløs, feminin klassiker og med god grund. En prinsessering, også omtalt som en prinsesse ring er i dag det samme som en solitairering, og solitaireringen er et af de mest efterspurgte og eftertragtede designs til en forlovelsesring. 

Kan man justere størrelsen på en solitaire ring efter frieriet?

Det kan ofte lade sig gøre, og det er helt normalt at tage højde for det bagefter, især hvis frieriet skal være en overraskelse. Vi rådgiver dig om mulighederne i det konkrete design, så komfort og ringens form bevares, og så diamanten stadig sidder præcist og sikkert i indfatningen. Og ofte vil rådet være, at købe ringen lidt for stor, hvis du er i tvivl om den præcise størrelse. Så kan ringen glide på fingeren, når du stiller det store spørgsmål. Og så kan vi justerer størrelsen til efterfølgende.