Hartmann's søger Bogholder/Regnskabsassistent
Generelt
Jobtitel | Bogholder/regnskabsassistent |
Afdeling | Økonomi & Regnskab |
Lokation | Fysisk i København K |
Tid | Deltid 20-25 timer |
Rapporterer til | Virksomhedens Økonomidirektør |
Lønniveau | Efter kvalifikationer, fast eller timelønnet |
Vores verden, vores kultur
Hartmann’s blev grundlagt for 27 år siden af Ulrik Hartmann ud af kærlighed, dedikation og kompetencer for exceptionelle og unikke smykker og diamanter.
I årene siden, er Hartmanns blevet en ledende juveler i Skandinavien med speciale i eksklusive, klassiske diamantsmykker i tidløst design samt salg af håndplukkede investeringsdiamanter. Hjertet i Hartmann’s har altid været vores butik i Bredgade.
Over de seneste år har Hartmanns været igennem en spændende vækstrejse, som foruden vækst i størrelse, også har budt på nye systemer, processer og kollegaer.
Som bogholder og regnskabsmedarbejder i Hartmann's får du en unik indsigt i en yderst interessant branche og organisation. Gode systemer og processer er på plads. Du vil blive lært op i og være ansvarlig for driften af en række daglige økonomiopgaver.
Baggrund og erfaring
Vi søger en engageret og erfaren bogholder/regnskabsmedarbejder til vores team. Du vil være ansvarlig for bogføring og håndtering af løn, og derfor er det vigtigt, at du har kendskab til almindelig regnskabspraksis og har en moden tilgang til bogføring og lønhåndtering. Vi forventer, at du har en relevant uddannelse/træning og gerne + 5 års erfaring fra en lignende rolle.
Erfaring med at arbejde med regnskab og bogføring i systemer som Business Central er plus men ikke et krav
Dine kernekompetencer
• Du trives i faste rutiner og opgaver (drift)
• Du har fokus på detaljer og er omhyggelig i dit arbejde
• Du tager ansvar og tør dele din mening
• Du er god til selv sætte og opnå mål og deadlines
• Du er god til at skabe struktur
• Du er socialt anlagt
Ansvar og opgaver i rollen
1. Rettidig og korrekt håndtering af løn mm.
• Sørg for rettidig og korrekt udbetaling og postering af løn (DataLøn)
• Håndtere afstemning af firmakreditkort samt godtgørelse af personaleudlæg
2.Debitor/Kreditor Bogholderi
• Rettidig betaling og afstemning af leverandører i bank og ERP system
• Rettidig afstemning af indgående betalinger i bank og ERP system
• Bogføring af bilag og betalinger
• Håndtering af indkommende fakturaer
3. Måned/År
• Månedlig rapportering og betaling af moms
• Hensættelser og posteringer for retvisende månedsregnskab
• Afstemning af bankkonti
• Afstemning af konti ifm. årsregnskab
• Kommunikation med kreditorer, sælgere og debitorer
Rollen er deltid, estimeret til ca. 20-25 timer om ugen.
Stillingen besættes hurtigst muligt. Ansøgninger og/eller spørgsmål bedes sendt til: Job@Hartmanns.com