Rosetringe
Der er ringe, man lægger mærke til med det samme. Ikke fordi de larmer, men fordi lyset samler sig på en særlig måde. Rosetringe har netop den effekt. En rosetring føles feminin og romantisk, og den kan være både klassisk og personlig alt efter hvad du vælger af diamant, guldfarve og detaljer.
Hos Hartmann’s arbejder vi med fine jewellery i 18 karat guld og platin, og vores rådgivning til dig, når du skal beslutte dig for netop den ring, der passer til hende, til hverdagen og til historien, I er i gang med at skabe, bygger på mange års erfaring og passion for kvalitet..
Hvad kendetegner en rosetring?
En rosetring er bygget op om en centerdiamant eller en ædelsten, der omkranses af mindre diamanter, der sidder i ring om centerstenen. Det giver et blødt, næsten blomsteragtigt design, hvor ringen får mere volumen og et levende spil i lyset, uden at udtrykket bliver tungt.
Rosetdesignet er en klassiker, der bliver ved med at føles relevant, netop fordi det balancerer det romantiske med det tidløse. Du vil ofte se rosetringe med rund brillant som centerdiamant, men også ovale og pudeformede slibninger er populære.
Selve kransen kan være sat med runde brillanter eller med aflange diamanter, der giver et mere moderne udtryk. Det er små valg, der gør stor forskel for, om ringen føles vintageinspireret eller mere moderne.
Rosetring som forlovelsesring, hvorfor vælger mange den?
Hvis du leder efter et design, der markerer øjeblikket, men stadig kan bæres hver dag, er rosetringen et oplagt sted at starte. Rosetten samler blikket omkring centerdiamanten og giver et naturligt blikfang, som mange forbinder med noget feminint og romantisk.
Samtidig er det et design, der kan tilpasses hendes stil, fra det helt klassiske til det mere iøjenfaldende, alt efter ringens højde, kransens form og valget af diamant- såvel guldfarve.
Er du stadig i tvivl om, hvilken ringtype der passer bedst til hende, kan du gå på opdagelse i forlovelsesringe i klassisk og tidløs kvalitet, og sammenligne rosetdesign med for eksempel solitaireringe og trestensringe. Det gør det lettere at mærke, om du leder efter det enkle eller efter et design med flere diamanter og mere lys i overfladen.
Roset ring eller rosetring, hvilke detaljer skal du kigge efter?
Du vil nogle gange se betegnelsen roset ring. Det er helt det samme som en rosetring; nemlig en centerdiamant med en krans af diamanter omkring. Når du skal vurdere designet, så kig efter to ting. Først hvordan rosetten “indrammer” centerdiamanten, altså om kransen ligger tæt og roligt, eller om den har mere luft og giver et lettere udtryk. Dernæst hvordan ringskinnen er formet, om den er helt glat eller om den har en række af mindre diamanter langs ringskinnen, der giver mere blikfang.
Det er også her, komforten kommer ind. En rosetring kan have diamanterne fattet lavere i ringskinnen eller højere for et mere tydeligt fokus. Til en hverdag med meget brug af hænderne vælger mange et design, der sidder tættere på fingeren, så ringen føles naturlig at bære, også når den skal blive en del af hendes daglige samling af smykker.
Diamanter i en rosetring, centerdiamant, slibning og klarhed
Rosetdesignet kan give ringen et større visuelt udtryk, men det er stadig centerdiamanten og dens slibning, der sætter tonen. Slibningen er afgørende for diamantens brillans, fordi det er her, lyset bliver reflekteret.
Og så er det værd at kende forskel på carat som vægtenhed, hvor 1 carat svarer til 0,20 gram, og det, øjet faktisk oplever som størrelse og glans. Hvis du ønsker at blive skarp på fagtermerne fra diamanternes verden, så brug vores diamantguide eller vores side om forlovelsesringe som et overblik over de valg, de fleste står i før frieriet.
Herfra giver det ofte mening at besøge os i butikken, hvor du kan se diamanterne i virkeligheden og sammenligne, hvordan forskellige slibninger og klarhed opleves, når ringen faktisk kommer på hånden.
Hos Hartmann’s vurderer vi mange diamanter, før vi går videre med de få, der lever op til vores kvalitetskrav, og vi designer med respekt for diamantens form.
Rosetring i guld - gulguld eller hvidguld?
Materialet er et spørgsmål om farve. Er hun til “sølvtoner”, er det hvidguld, du skal gå efter, eller er hun til gyldne toner, er det gulguld eller rosaguld, du skal vælge. Det handler om, hvilken stemning ringen får på hånden, og hvad der passer til hendes hudtone. De fleste af vores ringe er fremstillet i 18 karat guld, hvor legeringen giver både dybde i guldfarven og styrke til et smykke, der skal bæres ofte.
Gulguld opleves varmt og klassisk, og det passer rigtig godt til rosetringe, hvor du ønsker en blød kontrast mellem metal og diamanter. Vil du se eksempler på stilen, kan du gå direkte til rosetringe i gulguld. Mange oplever, at gulguld giver et mere romantisk og tidløst udtryk, fordi rosetten er rund og tæt, og fordi en roset ligner en blomst..
Hvidguld giver et mere lyst og nordisk skær, og det kan få diamanterne til at fremstå ekstra klare i udtrykket, fordi hvidguldet ikke tilfører samme varme tone, men fremhæver det farveløse i diamanten. Vi arbejder med diamantfarver, der er næsten farveløse, og i hvidguld vil diamanternes glans ofte opleves mere fremtrædende. Hvis du er nysgerrig på den retning, kan du opleve rosetringe i hvidguld, og sammenligne, hvordan den samme rosetdesign ændrer karakter, når guldfarven skifter.
Sådan styler du rosetring, stacking og del af et samlet smykkesæt
Når du tænker styling, så kig efter tre ting: ringenes højde, så ringene ligger tætsammen uden at diamanterne stødes, ringens form, så kanterne føles behagelige, og det samlede udtryk, så rosetten stadig er det naturlige midtpunkt.
Det er ofte i de små detaljer, at ringen går fra at være smuk til at føles som den helt rigtige.
Til bryllup og andre store øjeblikke giver det mening at tænke i helhedr, ikke som et matchende “sæt”, men som smykker, der bærer historie videre, og som supplerer hinanden. Hvis du vil se mere inspiration, kan du udforske bryllupssmykker, der matcher din rosetring, og finde ørestikker, vedhæng eller armbånd, der taler samme sprog som ringen.
Book en personlig rådgivning i vores butik
En rosetring vælges sjældent på ren intuition alene. Måske hun har prikket til dig med et billede, måske du har skelet til hendes andre smykker, eller måske det er hendes stil, som er til en romantisk og feminin rosetring. I vores forretning i Bredgade møder du smykkespecialister med stor viden om diamanter og ædelsten, og du får ro til at vælge design, se forskelle i slib og guldfarve og mærke, hvordan ringen føles på fingeren. Sammen finder vi den helt rigtige ring til hende.
Vi arbejder med etisk ansvarlighed, og vi rådgiver dig åbent, så du kan træffe et valg, der føles sikkert, også når det er første gang, du vælger et smykke med så stor betydning, som en forlovelsesring har.
FAQ
Hvad er forskellen på en rosetring og en solitairering?
En solitairering har én centerdiamant som fokus. En rosetring har også en centerdiamant, men den bliver omkranset af mindre diamanter, som giver mere volumen omkring midten. Valget handler ofte om, om hun foretrækker et helt enkelt udtryk eller et design med flere detaljer.
Er rosetringe gode til hverdagsbrug?
Ja, hvis du vælger et design, der passer til hendes hverdag. Kig efter en roset, der ikke sidder unødigt højt, og en ringskinne, der føles behagelig på fingeren. I butikken kan du sammenligne flere designs og finde den balance, hvor ringen både føles elegant og praktisk.
Hvilken guldfarve passer bedst til en rosetring?
Gulguld giver en varm, klassisk stemning, mens hvidguld fremstår mere lyst og minimalistisk. Hvis hun ofte bærer smykker i én guldfarve i forvejen, er det et stærkt pejlemærke. Er du i tvivl, så prøv at kigge på hendes yndlingssmykker, eller tag et billede med, så kan vi rådgive ud fra det.