Diamantringe

Diamantring med liv og karakter

En diamantring skal klæde din finger. Den skal lyse op og give karakter. Den skal fortælle om, hvem du er, og den skal til evig tid minde dig om det øjeblik, du forelskede dig i smykket.

Gå på opdagelse i de mange hundrede ringe og bliv inspireret til din næste forelskelse.

Diamantringe
Gå direkte til resultatlisten
Materiale:
Pris:

Filtrer

Anledning
Carat
Sten/perle
Slib
Materiale
Størrelse
Pris

Hvad siger vores kunder?

"Besøgte butikken komplet uvidende om forskellige typer forlovelsesringe og diamanter. Fik en grundig gennemgang af de forskellige ringtyper, diamanter og vi kunne i fællesskab finde det helt rigtige valg til min forlovede."
Martin H.
"Venligt personale, meget hjælpsomme, stort udvalg og gode priser. Vi landede en torsdag og blev gift onsdagen efter. Brugte hele fredagen på at shoppe ringe, og dette sted havde klart det bedste udvalg, den venligste service og de bedste priser i byen."
Eric W.
"Jeg bestilte en forlovelsesring og det lykkedes selv med kort varsle at have den klar dagen før frieriet. Jeg fik god service også efterfølgende da ringen skulle tilpasses. Høj kvalitet og service. Her er endnu et eksempel på at man før hvad man betaler for."
Emil H.

Tilmeld dig vores nyhedsbreve

Få nyhedsbrev om nyheder, kampagner, tilbud og invitationer til særlige events. Du kan til enhver tid afmelde nyhedsbrevet.

Diamant ringe

En diamantring er ofte det smykke, man vender tilbage til igen og igen, fordi den samler et øjeblik, et løfte eller en milepæl i én form, der kan bæres hver dag. Derfor kan det være en god ide at vælge et klassisk eller tidløst design, så ringen er sikret længere levetid end en given trend. 

Hos Hartmann’s arbejder vi med diamantringe i 18 karat guld og platin, skabt med respekt for håndværket og for den person, der skal bære ringen. Målet er ikke bare et smykke, men en ring, der bærer historier videre og kan gå i arv.

Hvad kendetegner en diamant ring hos Hartmann’s?

Udtrykket kan være enkelt, men udførelsen er alt. I vores sortiment arbejder vi med klassiske diamantsmykker, hvor fokus er udsøgt håndværk, diamantens brillans og det tidløse design. Vi vurderer mange diamanter direkte hos leverandøren, og kun en lille del af de diamanter, vi gennemgår, ender med at blive en del af vores ringe. 

Det er en del af vores kvalitetskontrol, da vores erfaring er, at en diamantring ses i virkeligheden, ikke kun på billeder eller certifikater. Håndværket begynder ved tegnebrættet og fortsætter i vores værksted, hvor vi arbejder med CAD-tegninger, voksmodel i 1:1 og håndfatning, så fatningens greb, ringens højde og komfort føles naturlig på hånden. 

Vi tager også ansvar for det, der ikke kan ses ved første øjekast. Hartmann’s arbejder med dokumentation, sporbarhed og etiske standarder, og vi følger Kimberley-processen. Vi er desuden medlem af Responsible Jewellery Council, og vores specialistviden er en del af løftet til dig, der vil vælge med både hjerte og indsigt.

Mange forelsker sig i den klassiske designlinje, hvor én diamant får lov at stå rent og alene. Det er netop derfor, solitaireringe med diamanter fortsat er blandt de mest efterspurgte valg, både som kærlighedsgave og som personligt arvestykke.

Sådan vælger du en diamant ring, der passer til din hånd og din historie

1. Hvilket udtryk søger du i din ring med diamant?

Nogle ønsker et enkelt blikfang, andre vil have en med mere visuel volumen. En ring med diamant, hvor én sten er centrum (solitairering), giver et tydeligere fokuspunkt og gør det let at vælge et diamantslib, der passer til hånden. En ring med diamanter, hvor flere sten spiller sammen (3-stensring), kan opleves mere ungdommelig og sporty.

Begge retninger kan være klassiske, så længe håndværk, design og proportioner spiller smukt sammen. 

Overvej også ringens stil: En solitairering fremstår ofte klassisk feminin, mens en 3-stensring kan give mere volumen og et mere romantisk udtryk. Hvis du allerede bærer andre ringe i din samling, kan det være en fordel at vælge et design, der enten gentager samme formsprog eller bevidst skaber kontrast.

2. Ønsker du en tynd ring med sten, eller en mere iøjnefaldende ringskinne?

En tynd ring med sten kan virke underspillet, men stiller høje krav til håndværket, fordi komfort og holdbarhed skal gå op i en højere enhed. Her bliver fatning og ringskinnen ekstra vigtig, da diamanterne skal sidde sikkert, samtidig med at materialet er robust nok til at holde i mange år. Samtidig skal indersiden af ringskinnen føles glat mod huden. Vælger du en fingerring med sten til daglig brug, anbefaler vi ofte, at du prøver flere profiler på hånden, så du mærker forskellen på en lav og en højere fatning.

I nogle designs ligger diamanterne tæt, i andre er de placeret med mere luft, så hver diamant får sin egen plads. Det er små forskelle, men de betyder meget for, hvordan ringen opleves i bevægelse, og for hvor let den er at kombinere med andre ringe.

3. Hvornår giver en ring med stor sten mening?

Størrelsen på en diamant måles i carat, hvor en carat svarer til 0,20 gram, og værdien stiger ikke lineært, fordi større diamanter er sjældne. En ring med stor sten kan derfor føles som et mere iøjnefaldende blikfang, men den bør stadig være balanceret i højde og bredde, så den er behagelig i hverdagen. Vi viser gerne forskellen på de mindre carat størrelser og de tydeligt større, så du kan vurdere udtrykket på din egen hånd.

Mange spørger efter en ægte diamant ring, netop fordi de ønsker et smykke med varig betydning. Det ægte handler både om diamantens naturlige karakter, om optimal slibning, der skaber brillans, og om dokumentation, så du ved, hvad du bærer.

4. Guld eller platin, hvad klæder din diamantring?

Materialet sætter tonen. De fleste af vores ringe fremstilles i 18 karat guld, som består af 75 procent rent guld, og fås i guldfarver som gul, hvid og rosa. Hvidguld er et oplagt valg, hvis du holder af minimalistisk udtryk, hvor guldfarven understøtter den farveløse diamant.Platin er et andet klassisk valg. Platin vejer mere, hvilket giver ringen mere tyngde,  og platin opleves ofte som særligt slidstærkt, især når ringen skal bæres meget.

Metallet påvirker også, hvordan diamanterne opleves. Hvidguld eller platin kan fremhæve et køligere lys og større kontrast, mens gulguld eller rosa guld kan give en varmere helhed og et blødere udtryk i smykket. Det er netop i disse nuancer, at det giver mening at se ringene side om side og lade øjet afgøre, hvad der føles mest naturligt mod din hudtone og øvrige smykker.

5. Skal diamant ringen være forlovelsesring, eller en gave, der kan bygges videre på?

Til frieriet vælger mange en diamant ring, der står stærkt alene, fordi den skal bæres hver dag og samtidig markere et af livets største spørgsmål. Hvis du vil se flere ringe, der er udvalgt med netop det formål, kan du gå på opdagelse blandt vores forlovelsesringe med diamanter, hvor både klassiske og mere personlige udtryk er samlet med tanke på symbolik og komfort.

Til mærkedage vælger nogle en ring, der kan blive et tilbagevendende tegn på en tid og fælles kapitler. Her kan en ring med diamanter hele vejen rundt - en såkaldt helfyldt alliancering - være et smukt valg, fordi brillansen følger fingeren i en sammenhængende linje. Til den type gave er allianceringe med diamanter et oplagt valg, fordi designet er skabt til at leve tæt på hånden og passe ind i en samling, der udvikler sig over tid.

Diamant ring og ringe med farvede sten, hvad skal du kigge efter?

Når du bevæger dig fra det farveløse til det naturligt farvede, skifter fokus. I en ring med farvede sten er det først og fremmest farven, der skal føles rigtig. Det gælder især når farven kommer fra naturligt farvede diamanter, hvor varme champagnefarvede toner eller sjældne pink nuancer kan give et mere personligt udtryk. 

For en ring med farvet sten handler det om at fremhæve eller komplimentere farvens dybde på den mest elegante måde.

Hos Hartmann’s arbejder vi blandt andet med Argyle Pink diamanter, som er kendt for deres utrolige sjældenhed. En diamantring med Argyle Pink diamanter vil gå i arv og blive ført videre i generationer. 

Vi arbejder også med champagnefarvede diamanter, hvor farveskalaen går fra lyse nuancer til dybere cognactoner, og hvor hvert valg ændrer ringens samlede stemning. Hvis du søger ringe med farvede sten, anbefaler vi, at du ser dem i dagslys og indendørs lys, da farver opleves forskelligt afhængigt af omgivelserne.

Vil du have et romantisk design med mere volumen, er rosetformen en klassiker, hvor mindre diamanter omkranser en centralt placeret diamant. Det giver en blød, lysende flade og en mere vintageinspireret karakter. Se vores rosetringe med diamanter, hvis du vil sammenligne udtryk og se, hvordan ringen ændrer sig, når lyset rammer fra siden.

Sådan styler du din diamant ring

En diamant ring kan bæres på mange måder, men det mest elegante opstår ofte, når du lader ringen få plads. Til en stilren skjorte, en enkel kjole eller en blazer kan én diamantring være nok til at samle hele udtrykket. Hvis du bærer flere ringe, kan du skabe rytme ved at kombinere ringe med diamant i samme guldfarve, eller ved bevidst at lade én ring være mere iøjnefaldende, mens de andre er mere diskrete ringe med sten.

Til aften og formelle øjeblikke kan du komplimentere diamantens reflektion af lyset med diamantøreringe. Her kan du matche ringen med øreringe og ørestikker med diamanter, så helheden fremstår afbalanceret og rolig, uden at noget konkurrerer om opmærksomheden. Mange vælger også at style en ring med stor sten alene, netop fordi den får en mere skulpturel tilstedeværelse, når den ikke deles om scenen.

Book rådgivning til vejledning om din diamant ring

Diamanter skal ses, opleves og prøves. Først dér begynder forelskelsen! I vores forretninger i Bredgade kan du møde smykkespecialister med dyb viden om diamanter og ædelsten og få tid til at sammenligne flere udtryk i ro og tillid. 

Vi rådgiver om alt fra slibning og klarhed til fatning og ringstørrelse, og vi hjælper dig med at vælge en ring, der føles rigtig, også når den bliver en del af hverdagen. Book en personlig rådgivning, eller kontakt os for en uforpligtende samtale.

FAQ om diamant ringe

Hvad betyder det, når jeg søger efter en ægte diamant ring?

En ægte diamant ring handler om mere end udseendet. Det handler om, at diamanten er vurderet korrekt, at slibningen giver den ønskede brillans, og at der følger dokumentation med, så du ved, hvad du bærer. Hos Hartmann’s arbejder vi med sporbarhed og etiske standarder, og vi anbefaler altid, at du ser diamanten tæt på og stiller spørgsmål, især hvis ringen skal være et arvestykke. Du får certifikat til alle dine Hartmann’s smykker. Er diamanten i dit smykke over 0,30 carat medfølger yderligere et internationalt diamantcertifikat. 

Jeg leder efter en rå diamant ring, kan det give mening i fine jewellery?

Udtrykket rå diamant ring bruges ofte om diamanter, der ikke er slebet i klassiske facetter. I fine jewellery er slibningen netop en central del af det, der skaber glans og den lysoplevelse, der forbindes med diamanter. Hvis du er til et mere organisk udtryk, kan vi rådgive om diamantslib og fatninger, der giver et mindre poleret look, uden at du går på kompromis med holdbarhed og daglig komfort.

Hvordan passer jeg bedst på en ring med diamanter i hverdagen?

Vi anbefaler, at du tager ringen af ved sport, søvn, bad og manuelt arbejde, så du beskytter både fatninger og ringens form. Hartmann’s tilbyder rens og eftersyn af dine smykker, og vi anbefaler at du en gang om året, kigger ind så vi kan  kontrollere fatningerne og hjælper ringen med at bevare sit udtryk over tid. 

Har du ringe med diamanter hele vejen rundt, er et regelmæssigt eftersyn særligt relevant, fordi ringen udsættes for mere kontakt hele vejen omkring.