Hartmann's søger dygtig luksusvaresælger

Hos Hartmann’s sælger vi diamanter og smykker af høj kvalitet – og ekspertise, kvalitet og udvalg er nøglen til vores succes. 

Vi lægger stor vægt på at give vores kunder en unik oplevelse og sætter en ære i et højt serviceniveau. Vi søger en dygtig sælger med erfaring fra salg af luksusvarer til vores forretning i Bredgade. Har du en servicemindet personlighed og stilsikker fremtoning, og kan du guide et kræsent publikum, så vil vi gerne høre fra dig.

DIN PROFIL

• Du har gerne erfaring med salg af luksusvarer
• Du er en dygtig sælger
• Du er målrettet og ambitiøs
• Du har muligvis brancheerfaring – hvis ikke, står Hartmann’s for den nødvendige oplæring
• Du har pondus, udstråling og tør vejlede og rådgive kunder med holdning og ærlighed
• Du har erfaring med at opbygge og vedligeholde længerevarende kunderelationer
• Du er robust og vant til at have mange bolde i luften
• Du skaber salg via din personlighed, din erfaring og din faglige indsigt
• Du er en nysgerrig, lyttende og empatisk person
• Du arbejder systematisk
• Du er perfektionistisk og med sans for detaljen
• Du ønsker at give kunden en unik oplevelse
• Du har ren straffeattest                                                                                 

 

Vi venter gerne på den rette kandidat – samtaler vil blive afholdt løbende.  Ansøgning og CV skal sendes til: job@hartmanns.com. I ansøgningen vil vi bede dig om at komme med et bud på, hvordan du gerne vil serviceres, når du skal købe et særligt smykke - fra start til slut. Hvad lægger du vægt på, og hvorledes ønsker du, at ekspeditionen skal huskes?

Ansøgningsfrist: Vi ser frem til at modtage din ansøgning snarest muligt.

Hartmann’s er en af Skandinaviens førende juvelerforretninger. Forretningen servicerer og inspirerer et spændende internationalt kundeklientel.

Vi sætter en ære i at give kunderne en unik oplevelse ud over det sædvanlige og arbejder hårdt på at være et skridt foran hele tiden.

 

 

 

Forretningens åbningstider

Se detaljerede åbningstider
  • Mandag 10.00-17.30
  • Tirsdag 11.00-17.30
  • Onsdag 10.00-17.30
  • Torsdag-fredag 10.00-17.30
  • Lørdag 10.00-14.00

Bliv kontaktet

Kom ind i butikken og få ekspertrådgivning af en af vores medarbejdere.

Ønsker du at blive kontaktet af en salgsmedarbejder udfyld da venligst nedenstående.

.