Juveler Hartmann's søger indkøber

Hartmann’s er inde i en forrygende udvikling, og vi mangler hænder til at hjælpe i produktionsafdelingen.

Afdelingen på 6 mand håndterer alle dele i produktions-flowet af smykker - indkøb, lagerregistrering og shipping.

Vi søger således en dygtig kollega med indkøbserfaring, som kan hjælpe os med indkøb af smykker til lager og kundeordrer samt registrering af smykker, diamanter, perler og ædelsten i vores ERP-system (Business Central).

Bestilling af varer

Du vil være en del af vores team som bestiller og sætter vores egne Hartmann´s designs i gang hos en række værksteder og leverandører over hele verden. Dette gælder både lagervarer, speciel designs, nye designs og kundebestillinger m.m.

Modtagelse og kvalitetstjek

Du vil være medansvarlig for at modtage alle indkommende forsendelser af smykker. Dette kræver grundig og omhyggelig kvalitetskontrol og kalkulationer. Du vil yderligere være ansvarlig for at smykkerne får udstedt certifikater.

Varelager

Du skal registrere varerne i Microsoft Business Central lagersystem. Dette kræver systematisk tilgang og konstant ’dobbelt-tjek’, så vi sikrer, at alle vigtige oplysninger om varen registreres korrekt. Fakturagodkendelse er ligeledes en naturlig del af denne proces.

Ad hoc-opgaverne

Der er løbende forskellige ad hoc-opgaver, der i fællesskab skal løses i afdelingen. Dette kan bl.a. være lageroptælling, registrering af varer i Excel mm.

Alt det andet

Hos Hartmann’s er vi et team! Vi hjælper hinanden og byder ind, hvis vi ser, at andre kan bruge vores hjælp. Vi har alle samme retning og mål, og det kan mærkes på den ånd, der er. Vi arbejder hårdt, fokuseret og passioneret, og er også gode til at nyde at være sammen til sociale arrangementer eller en spontan fælles frokost.

Kvalifikationer

Vi forventer at du har arbejdet som indkøber i minimum 2 år og kender indkøbsprocessen fra A-Z. Du tager naturligt ansvar for at følge op på udestående, og du sætter en ære i at bære smykkebestillinger smidigt gennem systemet.

Det er vigtigt, at du har arbejdet med et ERP system (gerne Business Central), og har forståelsen for hvordan et sådant system er bygget op, og hvad handlingerne har af betydning i systemet. Du kender de forskellige steps, der er, fra en ordre placeres hos en leverandør med den nødvendige løbende opfølgning, til varen kommer hjem og skal varemodtages og lægges i systemet.

Vi benytter Microsoft Business Central og Excel til at holde styr på processen, og det er derfor et krav med erfaring i et ERP system og med Excel-erfaring.

Det er ikke en forudsætning at du har flere års erfaring fra guldsmedebranchen eller indgående kendskab til diamanter og ædelsten, men har du brancheerfaring, er det en klar fordel.

Som person er du energisk og selvkørende, og du arbejder systematisk og struktureret.

Du er pligtopfyldende og sætter en ære i at levere et grundigt og gennemarbejdet stykke arbejde uden fejl, for du er opmærksom på, at en lille fejl kan have stor betydning. Du har stort overblik, er god til hele tiden at følge op og holde mange bolde i luften.

Alle i afdelingen har opgaver som er en del af processen, og du fungerer derfor godt i et team. Vi er en virksomhed som altid har travlt og mange projekter i gang, og derfor er det en forudsætning at du trives i et dynamisk miljø med et meget højt tempo.

Du skal kunne navigere i en hverdag, hvor en plan om morgenen kan nemt blive overrulet af andre førsteprioriteter, så du skal have det godt med at arbejde agilt, og kunne omprioritere dine opgaver.  

Og så har du selvfølgelig en ren straffeattest.

Ansøgning og CV skal være på dansk og sendes til job@hartmanns.com. Samtaler vil blive afholdt løbende. Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Hartmann´s er en af Skandinaviens førende juvelerforretninger. Forretningen servicerer et internationalt kundeklientel, og vi sætter en ære i at give kunderne en unik oplevelse ud over det sædvanlige. Vi arbejder til stadighed på at være et skridt foran med faglig ekspertise og tidløst Skandinavisk design.

Venligst skriv i din ansøgning hvor du har set jobopslaget.

The shop’s opening hours

View detailed opening hours
  • Monday 10:00 to 5:30
  • Tuesday 10:00 to 5:30
  • Wednesday 10:00 to 5:30
  • Thursday and Friday 10:00 to 5:30
  • Saturday 10:00 to 2:00

Request a call back

Visit our shop and get expert advice from one of our employees.

If you wish to be contacted by a sales representative, please complete the form below.

.