Inden for ædelstene regnes rubiner som de kostbareste og mest sjældne ædelsten, og at de nu forekommer i Kongeriget Danmark er en verdensnyhed!
”Det er en sensation, at Danmark har fået sin egen ædelsten”, fastslår Ulrik Hartmann, som er manden, der skal få de Grønlandske rubiner ud i verden. Det er nemlig Ulrik Hartmann, der i et rent Skandinavisk samarbejde, har taget initiativet til at få Danmark på verdenskortet for sjældne ædelsten. Hartmann’s har skabt den første smykkekollektion med Grønlandske Rubiner, og er eneforhandler af ædelstenene i Skandinavien. Samarbejdet med Greenland Ruby, skal få Grønlandske Rubiner cementeret internationalt.
Verdens ældste klippe og verdens ældste rubiner
Fundet af rubiner i Kongeriget Danmark er nyt for den danske offentlighed, men ikke for den Grønlandske lokalbefolkning, der har kendt til de dyrebare ædelsten i århundrede. Faktisk var det lokale grønlandske fangere, som opdagede ”røde sten” i klipperne under rensdyrjagt i fjeldene. Rubinerne vurderes til at være 2,9-3,1 milliarder år gamle fra nogen af verdens ældste klippeformationer og derfor nogen af verdens ældste rubiner.
Minen har fået navnet ”Aappaluttoq” (Aa-puh-lu-tok), som betyder røde sten og er ejet af det norske mineselskab Rana Gruber og til dels af det Grønlandske Selvstyre qua sit ejerskab i Greenland Venture.
Et stærkt partnerskab
Samarbejdet mellem Hartmann’s og Greenland Ruby, er en af de største samarbejdsaftaler Ulrik Hartmann har indgået. ”Det er enormt spændende at få lov at arbejde så tæt med Greenland Ruby. Jeg har været i minen, observeret springninger på tæt hold og set hvordan rubiner sidder indhyllet i klippeformationer. Besøgt deres kontorer i Nuuk og Bangkok, hvor ædelstenene bliver sorteret og slebet. Det er helt spektakulært hvad naturen har gemt på i cirka 3 milliarder år. Jeg er stolt og beæret over at være den første til at introducere en smykkekollektion med Grønlandske Rubiner på verdensmarkedet”, fortæller Hartmann.
Om valget af Hartmann’s som skandinavisk distributør samt den første til at designe og lancere en smykkekollektion med Grønlandske Rubiner, fortæller Hayley Henning, VP sales & marketing fra Greenland Ruby:
”Greenland Ryby er begejstret for partnerskabet med Hartmann’s, og for at være med som de første til at introducere rubiner fra Grønland til skandinaviske kunder som de første. Vores samarbejde er gennemgribende og viser et tydeligt og ansvarligt engagement fra Hartmann’s hvad angår minedrift og sourcing af ædelstene. Sjældne rubiner fra Grønland kombineret med Hartmann’s design- og håndværksmæssige kunnen vil frembringe de fineste og mest dyrebare smykker, ikke kun for smykke connaisseurs, men for alle, der søger noget unikt og med en historisk oprindelse: en uforlignelig rubin fra Kongeriget Danmark.
CSR og certificering
Det lyder næsten for godt til at være sandt, men det er det ikke. Aappaluttoq, drives med en fyldestgørende CSR fokuseret produktion. ”Responsible mining” er således øverst på dagsorden hos Greenland Ruby. Minen drives efter de strengeste miljø- og arbejdsvilkår, der findes i verden og Greenland Ruby ønsker at inspirere til øget fokus på disse forhold. Alle grønlandske rubiner kan trackes fra mine til markedet og leveres som de første rubiner i verden med oprindelsescertifikater.
Derudover donerer Hartmann´s 0,5% af salgsprisen på alle solgte rubinsmykker tilbage til en nyetableret fond ”Pink Polar Bear Foundation”.
The Pink Polar Bear Foundation er et initiativ fra Greenland Ruby til at støtte international polarforskning i alle discipliner, især beskyttelse af grønlandske indbyggere (dyr og mennesker), der er ramt af klimaændringer og ledsagende kulturelle forandringer.
Greenland Ruby forventer at omsætte rubiner for flere hundrede millioner kroner inden for de næste år, hvilket vidner om at minen er propfyldt med smukke og dyrebare ædelsten.
Den første smykkekollektion i verden skabt med Grønlandske rubiner
Kollektionen består af mere end 50 rubinsmykker og i alt cirka 300 carat rubiner. Smykkerne er designet af Hartmann’s designteam, og findes i et prisleje der spænder fra kr. 10.000,- til kr. 300.000,-
”Det har været en stor fornøjelse at være den første i verden til at arbejde med Grønlandske Rubiner i en smykkekollektion. Vi har håndplukket Rigsfællesskabets allerførste rubiner og håndlavet en enestående smykkekollektion. Hvert smykke tager udgangspunkt i rubinens farve og form, så ædelstenens karakteristika fremhæves.
De er ufatteligt smukke og intense, og det har været en fantastisk mulighed for første gang at arbejde med vort eget lands ædelsten i hovedrollen. ”
Fakta
Greenland Ruby
Greenland Ruby ejes og drives af et rent Nordisk joint-venture som er ejet af Rana Gruber (92%) som er et norsk mine- og infrastrukturselskab samt Greenland Venture (8%) som er ejet af Grønlands Selvstyre.
Ulrik Hartmann / Hartmann’s
Juveler Hartmann’s har indgået et samarbejde med Greenland Ruby om at være enedistributør af de Grønlandske rubiner i Skandinavien, det gør Ulrik Hartmann til minens største kunde i verden pt.
Ulrik Hartmann er indehaver af Juveler Hartmann’s og særlig kendt som diamantekspert på DR1, DR2 og TV2. Hartmann’s er eneste ”Argyle Pink Select Atelier” i Skandinavien og forhandler Argyle Pink diamanter, som anses som noget af det sjældneste og ypperste inden for diamanter. Med aftalen med Greenland Ruby, kan Hartmann’s nu også kalde sig enedistributør af Grønlandske rubiner.
Rubinerne fra Grønland kommer fra til lys pink til intens og dybrød bordeaux, det lyse af slagsen refereres som pink safirer.
For yderligere information samt video- og fotomateriale kontakt Ulrik Hartmann – ulrik@hartmanns.com eller tel: 22 13 13 30
]]>
Hartmann’s har gennem de seneste 20 år opbygget en solid ekspertise i netop formidling af exceptionelle og sjældne diamanter. I årenes løb har smykkeeksperterne i Hartmann’s haft smykker for mere end 750 mio kr. gennem deres hænder, til inspiration for et nationalt og internationalt kundeklientel, med hang til tidløst skandinavisk smykkedesign og udsøgte diamanter.
”At handle med diamanter og smykker er en stor daglig glæde for mig. Det er en fornøjelse at finde et særligt smykke til en kunde til en af livets minderige begivenheder. Det bliver jeg aldrig træt af, og det er til konstant inspiration”, fortæller Ulrik Hartmann.
Med jubilæet ser Ulrik Hartmann tilbage på to årtier, hvor den danske juveler har positioneret sig internationalt, samt bragt farvede diamanter på nethinden hos det skandinaviske publikum.
I 2008 blev Hartmann’s udnævnt som ”Argyle Pink Select Atelier”, en udnævnelse som ingen andre i Skandinavien har opnået. Dermed er Hartmann’s eneste skandinaviske juveler, der kan tilbyde de eftertragtede, sjældne og meget eksklusive pink diamanter fra den australske Argyle-mine.
Senest er Hartmann’s blevet eneforhandler af smykkerne fra det eksklusive franske smykkehus Boucheron, som er det eneste mærke udover Hartmann’s eget, der forhandles i butikken.
Hartmann’s er en af de få i sin liga og med Kensington Palace, Chicago og Australien som sin legeplads, går det sjældent roligt for sig i Bredgade. Ulrik Hartmann ser fremad på et spektakulært år med nye initiativer heriblandt en ny jubilæumskollektion der afspejler Hartmann’s sans for ”fine jewellery making” og et spændende besøg i foråret hos verdens største diamantmine Argyle i Australien som meget sjældent inviterer besøgende indenfor.
Fakta om Hartmann’s
Ulrik Hartmann er indehaver af Juveler Hartmann’s og særlig kendt som diamantekspert på DR1, DR2 og TV2. Hartmann’s er eneste ”Argyle Pink Select Atelier” i Skandinavien og forhandler Argyle Pink diamanter, som anses som noget af det sjældneste og ypperste inden for diamanter.
]]>Farven på de champagnefarvede diamanter er varm med en særlig glød. Argyle Champagne diamanter graderes i en champagne skala fra C1-C7, og hver diamants farve er unik og bevæger sig fra lys champagne og ender i en næsten cognacbrun farve.
Udover champagne diamanternes spektakulære farve er det interessante ved disse skønheder, at prisen på dem er langt mere overkommelig end de hvide diamanter. Ifølge Ulrik Hartmann koster de champagnefarvede diamanter i gennemsnit halvdelen af hvad en tilsvarende hvid diamant koster og dermed henvender disse diamanter sig også til en meget bredere, men også yngre målgruppe.
”På min rejse til Argyle-diamantminen, så jeg mange fortryllende farvede diamanter - heriblandt de lidt oversete champagnefarvede diamanter, som kan noget helt særligt med deres varme glød. Det interessante ved netop denne type diamanter er først og fremmes den attraktive pris, dernæst at de har et helt særligt farvespil og er yderst smukke når de sættes sammen med pink eller hvide diamanter”, fortæller diamantekspert og indehaver af Hartmann’s, Ulrik Hartmann.
I forbindelse med Ulrik Hartmanns 20 års jubilæum har han og designteamet udviklet en smuk jubilæumskollektion, hvor champagnefarvede diamanter indgår. Kollektionen består af 130 smykker i stilrent skandinavisk design, hvor man både vil finde helt klassiske designs med få diamanter og mere iøjnefaldende smykker hvor store sten og flere forskellige farvede diamanter mødes. I øvrigt Europas største udvalg.
”Kollektionen er blevet taget rigtig godt imod. Vi har netop fremvist kollektionen til 500 kunder ved et lukket arrangement, og der var meget stor begejstring. Den varme farve som passer perfekt til den skandinaviske hud og det faktum at prisen er så attraktiv, som den er, betød at vi rent faktisk solgte et rekordantal smykker på første fremvisning. Heldigvis er produktionen sat i gang igen”, fortæller Ulrik Hartmann.
I kollektionen indgår både ringe, øreringe, halskæder og armbånd i rødguld, rosaguld eller hvidguld. Priserne starter fra 10.000 DKK
Fakta om Hartmann’s
Ulrik Hartmann er indehaver af Juveler Hartmann’s og særlig kendt som diamantekspert på DR1, DR2 og TV2. Hartmann’s er eneste ”Argyle Pink Select Atelier” i Skandinavien og forhandler Argyle Pink diamanter, som anses som noget af det sjældneste og ypperste inden for diamanter.
]]>